Bilkøb foregår på YouTube

Bildør YouTube

Bilkøb foregår på YouTube

70% af de bilkøbere, der tjekker YouTube, lader sig påvirke af de videoer, de ser. Og købere drøner ikke længere rundt mellem en mængde bilforhandlere. De udsøger sig modellerne på YouTube og besøger i gennemsnit kun to bilforhandlere, inden de skriver under.

Det viser et studie fra Google ifølge ReelSeo (læs her).

Det er stadig de færreste, der køber en ny bil uden en prøvetur. Men når det kommer til at tjekke specifikationer, udstyr, udseende og andres erfaringer med kørsel, så kan man lige så godt tjekke det hjemme fra computeren, inden man tager ud til bilforhandlernes salgsgas.

Views fordoblet på et år

På bare et år er antallet af views af bilrelaterede videoer fordoblet. Og tallene tyder på, at de fleste potentielle købere udser sig to modeller, som de så afprøver hos to bilforhandlere.

Undersøgelsen viser også, at 60% af bilkøberne er usikre på, hvilken bil de skal vælge, inden de går i gang med at lede. Så der er gode muligheder for at påvirke køberne, mens de leder efter den rette bil – især fordi 22% køber den første bil, de søger på.

Der er mange forskellige muligheder for at finde information om biler på YouTube – også på dansk. Her er bare et eksempel på en kanal, der prøvekører biler på det danske marked:

 

Micro moments

Artiklen fra ReelSeo gennemgår fem ”micro moments” – afgørende øjeblikke, hvor man især kan påvirke køberne. Læs dem selv, men her er en opsummering af tre gode råd:

– Vær tilstede online: Det giver jo nærmest sig selv, at køberne skal kunne finde din bilforretning, når de søger på nettet.

– Vær nyttig og informativ: Hjælp dine potentielle kunder – det betyder, at hjemmeside og videoer skal besvare forbrugernes spørgsmål i stedet for at tage udgangspunkt i, hvad bilforhandleren mener eller gerne vil have solgt. Derfor skal det være let at finde priser, udstyr, specifikationer og ikke mindst din adresse – både på computer og mobil. Har du ikke en mobilvenlig hjemmeside (responsive), så få den lavet med det samme!

– Vær hurtig: Bilkøberne er lige så utålmodige som andre handlende. Finder de ikke svaret hos dig, så hopper de hurtigt videre til din konkurrent.

Ikke kun biler

Undersøgelsen handler om bilkøb. Men trenden og rådene gælder alle former for salg – køberne søger på YouTube og til dels hjemmesider. Så det er ikke kun bilproducenter og forhandlere, der skal have gang i videoproduktion. Det gælder alle, der gerne vil sælge til den moderne forbruger!

Tak for du deler mit indlæg
Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
Linkedin
Share on email
Email

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *