Hent stemmer med valgvideo

Hent stemmer med valgvideo

Valget er udskrevet – og det er på tide at få de sidste dele af markedsføringen på plads. Du skal være synlig på så mange platforme som muligt, og her er video en fantastisk mulighed for at sprede sit budskab.

Tidligere har man talt om en valgkamp, der udspillede sig på nettet og i nye medier. I år hører vi sikkert ikke så meget til netop det, for nu er det blevet hverdag at føre valgkamp på Facebook, Twitter, Snapchat og mange andre steder.

Video kan bruges på alle sociale medier – og på en del af de gamle. Det samme indhold kan deles igen og igen – stort set uden omkostninger for dig. Og det er i øvrigt også både nemt og billigt at få din valgvideo klippet i forskellige udgaver og længder tilpasset de forskellige platforme.
Som en sidste mulighed kan klip fra din valgkamp sendes til de lokale tv-stationer, der muligvis vil bruge billederne, så længe de stadig selv har redigeringsretten.

Hent de sidste stemmer

I en valgvideo kommer vælgerne tættere på dig og dit budskab. De får betydeligt bedre mulighed for at danne sig et indtryk af dig og din person, når de ser dig tale og agere, end hvis du bare skriver et læserbrev eller et indlæg på din Facebook-side.

Du har mulighed for at lægge vægt på lige præcis de argumenter, du selv ønsker at betone. Du kan tale i den tid, du måtte ønske – og der er ingen udspørger med sin egen dagsorden. Du får altså bedre mulighed for at tale til og overbevise vælgerne.

Mange typer valgvideo

En valgvideo behøver ikke at være den traditionelle, hvor du kigger alvorligt ind i linsen og afleverer dit budskab. Vi har mulighed for at lave mange andre ting! Se bare her:

  • Reportage: Vi følger dig ud i virkeligheden og mødet med vælgerne. Ser og følger det virksomhedsbesøg eller det lille stunt, du har sat i scene netop den dag. Politikeren møder vælgerne på slap line – og i afslappet holdning i den venlige snak med borgerne. Men samtidig med skarpe argumenter uanset spørgsmålet.
  • Happening: Du folder din barberkniv ud med én hånd – og taler om det håbløse i den nuværende knivlov. Du cykler på en hovedgade og taler om behovet for flere cykelstier. Eller du forsøger at tage toget og tjekke ind med rejsekortet med de udfordringer, der desværre giver.
  • Interview: Det mere alvorlige video, hvor du virkelig får mulighed for at komme i bund med argumenterne.
  • Kommentar: Den hurtige kommentar til en aktuel diskussion eller en af modstandernes argumenter.

Forholdsvis billig

I forhold til annoncer i aviser og magasiner er video et billigt alternativ. Du kan få video fra 1.000 kroner og op. For eksempel koster en serie hurtige kommentarer ikke alverden, mens en reportage selvfølgelig er lidt dyrere. Men skriv/ring/mød op -– så får du et tilbud, der kan sætte ekstra fut i din valgkamp. Og forhåbentlig sikre de sidste stemmer til dit valg!

Så god valgkamp!

Tak, fordi du deler mit indlæg:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Google+
Google+
Email this to someone
email
Print this page
Print

0 Comments

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *