Bo i Aalborg

Præmien gik til de helt rigtige

Præmien, en tur til London for to, kunne næsten ikke lande et bedre sted, end da Bo i Aalborg kunne overraske et ungt, studerende par, der har vundet boligportalens konkurrence.

Simone og Peter har som mange andre haft blå blomster i vinduerne for at deltage i konkurrencen blandt beboerne i de over 20.000 lejemål fra ni boligforeninger, der administreres gennem den fælles portal BoIAalborg.dk.

– Det er mega-vildt. Det havde vi slet ikke regnet med, siger Simone Thyme Nielsen, der bor i en lejlighed fra Viva Bolig i Bornholmsgade sammen med kæresten Peter Højer Holdensgaard.

Parret var i forvejen en af de femten vindere, der er blevet udtrukket blandt lejlighederne med blomstersmykkede vinduer. De fleste får biografbilletter, en enkelt et ophold i et sommerhus – og Peter og Simone vandt 10.000 til en tur til den britiske hovedstad. Og de glæder sig allerede til et gensyn.

– Det er en fed by, hvor der sker en masse ting, fortæller Peter, der ligesom Simone har været i London to gange før.
Konkurrencen fra Bo i Aalborg skulle markere, at den fælles portal åbnede for et år siden.

#Videoproduktion

Tak, fordi du deler mit indlæg:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Google+
Google+
Email this to someone
email
Print this page
Print