Profilfilm for Business Rebild

Fra Erhvervsudviklingsråd til Business Rebild

Erhvervsudviklingsrådet i Rebild kommune har skiftet navn til Business Rebild. I følge kommunen er det nye navn og identitet et led i en målrettet indsats for at kommunikere som en international og erhvervsrettet enhed, der matcher de krav og opgaver, virksomhederne og samarbejds-partnerne stiller.

Business Rebild satser på at blive mere synlig, både fysisk i form af nye spændende arrangementer og events, men også gennem digitale projekter, der skal styrke vores visuelle identitet.

– Ligesom for virksomhederne er det også vigtigt for os at følge med og sikre, at vi er til stede, der hvor interessen er og vores tilbud og arrangementer bedst rammer vores målgruppe, udtaler Erhvervs- og Turistchef Anders Daugberg Stryhn.

Allerede inden navneskiftet fik Business Rebild produceret en profilfilm for at vise de mange kvaliteter, der knytter sig til at etablere virksomhed i Rebild – midt i naturen, men alligevel med masser af infrastruktur og let adgang til mange store byer.

Læs mere om Business Rebild

Testimonial:

“Høj kvalitet og professionel sparringspartner. Video2web.dk har udarbejdet en profilfilm for Erhvervsudviklingsrådet i Rebild Kommune. Filmen svarer fuldt ud til forventningerne, og gennem hele processen har der været en god sparring omkring udvikling og tilpasning af filmen. Alt i alt en meget positiv oplevelse.”

– Anders Stryhn, Erhvervschef, Rebild Kommune

 

Tak for du deler mit indlæg
Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
Linkedin
Share on email
Email