Billig video fra Video2web.dk

Video er billigere, end du tror. Ofte billigere end en trykt annonce eller folder.

Kom i kontakt med kunder og medlemmer

God kommunikation er afgørende for alle virksomheder og organisationer. Det gælder både i forhold til kunder, medlemmer, ansatte og offentligheden. Derfor er det vigtigt at bruge resurser og opmærksomhed på at kommunikere med de rigtige metoder og i et sprog og udtryk, der passer til målgruppen. Det kan Video2web.dk hjælpe med.

Har du en god historie, du gerne vil have i pressen? Har du brug for at få opdateret hjemmeside eller sociale medier? Brug for video til hjemmeside, messe eller som instruktion? Så er du havnet det rigtige sted.

Video er billig markedsføring

Fordelene ved online video – fx. flere besøgende, længere forbrugt tid på siden, bedre information og flere køb – er så store, at omkostningerne ofte hurtigt er tjent ind.

Video2web.dk giver gerne fast pris, der afhænger af kravene til den enkelte opgave. Prisen omfatter som minimum:

  • Udstyr som kamera, stativ, mikrofoner, lys mv.
  • Optagelse og redigering
  • Dansk speak ved Carsten Lorenzen
  • Simpel grafik
  • Bearbejdning af billeder og lyd
  • Tre korrekturgange
  • Levering via nettet i ønsket format

Fast pris eller afregning efter timer

Udgangspunktet for beregning af en fast pris er en timepris på kr. 975,- + moms. Udover den faste pris eller timeprisen kan du tilkøbe blandt andet underlægningsmusik, speak på andre sprog, særlige udgaver og leje af ekstra udstyr.

Der tillægges altid kørsel og moms.

Ved større opgaver, omfattende videoproduktioner eller faste aftaler får du selvfølgelig et godt tilbud, så du altid er sikret en billig video eller kommunikation til en overkommelig pris. Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud.

Herunder finder du enkelte priseksempler på videoproduktion:

Timepris

Udgangspunktet for prisberegning er en timepris på kr. 975,- + kørsel + moms

Få et tilbud

Kontakt Video2web.dk for at få et
uforpligtende tilbud på dit videoprojekt

Instruktionsvideo

Mortens Kro

Fra 1.200,-

Kokkeskole, simple øvelser hos en fysioterapeut, vejledninger i brug af forskelligt udstyr til avancerede instruktioner i udskiftning af dele i store maskiner.

Det hele vises bedst i levende billeder og laves billigt – eller lidt dyrere, hvis opgaven er kompliceret eller der ønskes et smukkere udtryk i videoen.

Reportage

Julemarked i Aalborg

Fra 6.000,-

Julemarkeder, store koncerter med ZZ Top og Bryan Adams, messer eller erhvervsdag på en uddannelsesinstitution er bare enkelte eksempler på oplagte reportager, der først for alvor kommer til sin ret, når de produceres på video.

Video2web.dk har stor erfaring i at tage kameraet i hånden og få spændende billeder og interviews med hjem fra alle former for begivenheder.

Profilfilm

Business Rebild

Fra 12.000,-

Masser af billeder fra virksomheden og produktionen, en snak med direktøren og måske en medarbejder og en tilfreds kunde. Video kan give et meget nuanceret billede af din organisation og resultater.

Video2web.dk har blandt andet lavet portrætfilm fra 27 virksomheder i Væksthus Nordjyllands konkurrence Tag Fat, profilfilm for Erhvervsrådet i Rebild og produkt- og præsentationsfilm for flere lokale virksomheder.