Blog fra Video2web.dk

Få de ansatte med i din video

Vores ansatte er vores største aktiv.

Sådan lyder det ofte fra direktører i virksomheder over hele verden. Og selv om det kan lyde som noget fra et ledelseskursus, så er det så sandt, som det er sagt.

Det gælder også, hvis man skal præsentere sin virksomhed på video. Når de ansatte er i forreste række overfor kunderne i det daglige, så skal de naturligvis også være det i profilfilmen. Det er fint at præsentere virksomhedens vision, historie og produkter. Der skal nok også være et interview med direktøren. Men det er dine ansatte, der virkelig sælger varen.

Kan du overbevise seerne om, at dine medarbejdere er dygtige og glade for deres arbejde, så har du sendt et meget vigtigt signal om virksomhedens værdier, kvaliteter og arbejdsklima. De fleste vil hellere handle med et firma, der har smilende og imødekommende ansatte, end med et, der kun præsenterer en veltalende, men lidt stiv og kedelig, direktør.

Priser til ISS for dansk video

Det har ISS forstået. Den verdensomspændende servicevirksomhed med dansk udgangspunkt og hovedkontor, har vundet otte internationale priser for sin corporate film – senest ved den amerikanske “International Business Awards” i kategorien “Corporate Overview”.

Filmen “The Power of the Human Touch” er produceret af det danske filmselskab Citizen Dane.

– Det er fantastisk at få så mange priser, siger instruktør Marcus Mandal fra Citizen Dane til AudioVisuelle Medier.

– Den store opmærksomhed skyldes uden tvivl, at ISS har sat fokus på de medarbejdere over hele verden, der er alt afgørende for virksomhedens succes. Og det var jo oplagt at kommunikere budskabet om “the human touch” med levende billeder.

530.000 ansatte

“The Power of the Human Touch” har tidligere i år modtaget en række amerikanske priser: En Telly Award (i kategorien “Corporate Image”), to statuetter ved Hermes Creative Awards (i kategorierne “Corporate Image” og “Public Relations”), en award ved 35th Annual Telly Awards (i kategorien “Corporate Image”), en Summit Creative Award (i kategorien “Corporate Image”), samt to priser ved den årlige Videographer Awards (i kategorierne “Corporate Image” og “Company Overview”).

ISS har omkring 530.000 ansatte over hele verden – det har selvfølgelig gjort det lettere at finde de mange dejlige ansigter. Men det kan vi sikkert også sagtens finde i din virksomhed. Du skal bare turde give lidt slip og lade de ansatte udtale sig op repræsentere firmaet. Præcis som de gør i dagligdagen:-)

Du kan se videoproduktionen til ISS her:

Video2web.dk har produceret en præsentationsvideo for Bladt Industries, hvor det også er en af medarbejderne, der står for det meste af præsentationen. Måske vi skulle have haft lidt flere med? Du kan se videoen øverst på siden.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *