Kvinde sælger frugt, marked i Singaraja

Ægte asiatisk marked på Bali

En kvinde forsøger at skabe plads til sin lille æske med offergaver, inden hun sprøjter vievand over – som hun gør tre gange om dagen. Omkring hende kører små motorcykler, handlende med varer og ikke mindst kunder på det store marked i Balis næststørste by, Singaraja.

Boderne bugner af frugt, ris, grøntsager, krydderier, religiøse artefakter og alle de mange andre ting, der kendetegner et asiatisk marked. Her er larm, lugt, liv og lokale. Turisterne ligger ved stranden – kun et par småtossede danskere har vovet sig ind i heksekedlen:-)

Singaraja er en havneby i det nordlige Bali, Indonesien. Havnen er dog ikke noget særligt i dag. Navnet er indonesisk for “Lion King” (fra sanskrit singha og raja). Den er med en befolkning på 80.500 den næststørste by på øen. Singaraja var den hollandske kolonihovedstad for Bali og de mindre sundaøer fra 1849 til 1953, et administrativt center og ankomsthavnen for de fleste besøgende indtil udvikling af Bukit-halvøen-området i syd. Singaraja var også et administrativt center for japanerne under deres besættelse af Bali under 2. verdenskrig.

Byens største attraktion for turister er det store, autentiske marked.

Tak for du deler mit indlæg
Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
Linkedin
Share on email
Email