Placido Domingo kom, sang og sejrede
Tredje gang blev ikke bare lykkens, men også sejrens gang for Placido Domingo.
Efter to aflysninger tryllebandt og begejstrede Domingo d. 2. november 2016 en fyldt sal i Musikkens Hus, hvor dagens koncert blev afholdt i samarbejde med Aalborg Kongres & Kultur Center.
Den erfarne dirigent Eugene Kohn førte Aalborg Symfoniorkester gennem et repertoire af blandt andre Rossini, Verdi og Bernstein. Under hele koncerten var den kraftfulde baryton assisteret af to yngre sopraner, Angel Blue og Michaëla Oeste.
Dagen inden koncerten var Placido Domingo i Kildeparken for at plante et træ. Placido Domingo er den 89. internationale stjerne, der planter et træ i Parken med de syngende træer.
#Videoproduktion
Seneste kommentarer