Digterens første optræden i Nordjylland
Danmarks bedst sælgende digter nogensinde – Yahya Hassan – læser højt på Kulturstationen. Og sjældent har der været så meget politi i Skørping som den dag.
350 tilhørere plus mindst 20 betjente og PET-folk kunne for første gang i Nordjylland høre og opleve den unge digter med palæstinensisk baggrund, der med over 100.000 eksemplarer af sin første digtsamling er den bedst sælgende danske digter nogensinde. Digtene handler om opvæksten i ghettoen i Aarhus. Fyldt med vold, kriminalitet og Allah. Om skilsmisse, tvangsfjernelse og en voldsom tid på opholdsstedet Solhaven i Farsø.
I videoproduktionen læser Yahya Hassan op af sine digte og bliver interviewet – selv om han primært taler gennem digtene og er ikke meget for at forklare, hvordan og hvorfor de er blevet til. Og han vil slet ikke gøres til ekspert i opdragelse eller muslimsk kultur.
Seneste kommentarer