Tekst til video på nettet er afgørende

Husk tekst til video til nettet

Tekst til en video til nettet er næsten lige så vigtig som selve videoen. For Google kan ikke se video – Google skal bruge ord for at vurdere indholdet. Videoen er selvfølgelig stadig det vigtigste. Det er de levende billeder, det illustrative, det sjove, det overraskende, der gør video til et helt specielt redskab i din markedsføring. Men husk at bruge tid på teksten.

Ord gør video på nettet søgbar

Video til nettet har en stor mangel: Man ved ikke, hvad den indeholder, før man har set den. En tekst kan man skimme, og ofte er der et referat eller en konklusion, man kan læse for at se, om hele indlægget er interessant. Ved video på nettet har man i udgangspunktet kun videoen. Derfor kan Google og andre søgemaskiner ikke rigtigt vurdere en video – søgemaskiner kan læse, men de kan (stadig ikke) afkode indholdet i en video.

Desværre ser jeg en del video på nettet, hvor man har fået produceret en flot video, men hvor man ikke har brugt de sidste fem-ti minutter på at gøre videoen rigtig søgbar på nettet. Vi er nemlig nødt til hjælpe Google på vej, så vi får den fulde SEO-virkning af at lægge en video på hjemmeside, Facebook og/eller YouTube.

Beskrivelse og søgeord

Google er som et barn, der lige har set en film – det husker kun brudstykker og måske en enkelt sang. Når historien skal genfortælles, skal barnet støttes, det skal have historien struktureret og måske hjælpes på vej med et centralt udtryk og navne på hovedpersonerne.

Google skal også have hjælp. Søgemaskinen skal have en tekst (beskrivelse) og nogle gode søgeord og hashtags at forholde sig til – de såkaldte metadata. Her er flere muligheder, og jo flere felter du udfylder med fornuftig information, jo bedre resultater får du. Præcis information sikrer din video (og din hjemmeside) bedre placering i søgeresultaterne – og så er der flere, der klikker på og ser din video.

Udfyld alle punkter

Når du lægger video på YouTube bør du tage stilling til alle de følgende muligheder:

  • Navn: Navnet på videoen er det første, Google vurderer. Sørg derfor for at give din video et sigende navn, INDEN du lægger den på YouTube.
  • Overskrift: Giv videoen en fængende og sigende overskrift, der ligesom navnet indeholder dit vigtigste søgeord.
  • Tags: Giv din video så mange relevante tags, som du overhovedet kan finde på.
  • Synlighed: Vær sikker på, at videoen står til “Offentlig”. Du er ikke interesseret i en privat video, som ingen kan se.
  • Indtægtsgenerering: Vil du have vist reklamer før brugerne kan se din video? Hvis dit formål er at lave mange videoer, som du vil tjene penge på, så ja. Skal videoen reklamere for dig, dit firma eller dit produkt så nej – reklamerne skræmmer mange væk, fordi de ikke gider vente på, at reklamen slutter.
  • Avancerede indstillinger: Løb alle punkterne igennem. Tillad kommentarer og indlejring (hvis brugerne skal kunne dele din video) og angiv helst kategori, sted, dato og sprog.

Inden du trykker “Udgiv”, så tjek lige alle punkterne igen – også for stavefejl. Skulle du senere opdage en fejl eller en mangel, kan du dog altid vende tilbage og opdatere teksten. Desværre kan man ikke skifte videoen ud. Er du nødt til at lave en ny udgave af din video, så er du nødt til at starte forfra.

 

Tak, fordi du deler mit indlæg:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Google+
Google+
Email this to someone
email
Print this page
Print

0 Comments

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.