Ingen går på Facebook for at blive ensom. Alligevel er det lige præcis, hvad der sker for mange af de 1,1 milliard brugere. Det viser en lille undersøgelse fra Michigan University ifølge The New Yorker.
Da jeg var ung tilbage i slutningen af 70’erne, havde vi et indgående kendskab til hinandens værelser og familier. For vi sad på værelserne og drak – for det meste bare te. Min favorit var appelsinte. Orangete hedder det nok i dag. Vi havde ikke andre steder end værelset og ungdomsklubben. Og vi måtte kun sjældent bruge telefonen hjemme hos ”de gamle”.
Nu er tedrikning næsten uddød blandt de unge. For hvorfor overhovedet mødes? Man kan sidde på sit eget værelse, med sin egen musik og drikke, hvad der passer en selv – og så mødes online.
Jeg har forsøgt at få teenagerne mere ud blandt hinanden. For kan Facebook virkelig erstatte det fysiske møde? Kan det opfylde vores grundlæggende behov for kontakt med andre mennesker? Og hvad med menneskehedens fremtid? Der fødes i forvejen for få børn… Hidtil uden held. De siger, at de trives ved at holde kontakten i cyberspace. Og de har sikkert også kontakt til mange flere, end vi havde. De skriver med folk i hele landet – ja hele verden. Udsynet er større.
Men psykolog Ethan Kroos giver mig nu ret i, at det ikke er nok. I to uger sendt han og kollegerne beskeder til 82 personer fem gange om dagen for at høre til deres sociale kontakter og velbefindende. Hvordan havde de det, hvor bekymrede og ensomme var de, hvor meget havde de været på Facebook og hvor megen direkte kontakt til andre havde de haft, siden sidste besked fra psykologerne?
Konklusionen var klar: Jo mere Facebook, desto mindre lykkelige følte de sig. Og jo mere faldt deres overordnede tilfredshed med livet gennem de to uger. Facebook var altså med til at gøre dem ulykkelige.
Andre undersøgelser har vist, at Facebook kan være et problem for parforholdet ved at skabe mere jalousi. Ligesom misundelse over vennernes fantastiske børn, forhold og ferier kan skabe misundelse. Endelig skaber Facebook og andre sociale medier, ja nettet i det hele taget, en stærk afhængighed.
Heldigvis står de kritiske undersøgelser ikke alene. Andre studier viser, at Facebook kan være med til at gøre os gladere og mere engagerede. Samtidig er de nye medier med til at ændre den måde, vi læser og i det hele taget opfatter på.
I The New Yorker påpeger journalist og psykolog Maria Konnikova, at begge retninger i forskningen kan have ret. Det afhænger nemlig af, hvad vi laver på for eksempel Facebook. Er vi aktive med at skrive, dele og like – så føler vi os gladere og tættere knyttet til folk. Sidder vi bare passivt og løber opdateringerne igennem, så bliver vi bare mere passive og ensomme.
Tilbage i teenageværelset har man jo mulighed for at skubbe til den kammerat, der sidder og hænger over tekoppen. Hænger man bare over sit feed på Facebook, er der ikke så mange, der skubber til en. Og så kan tristheden og ensomheden brede sig.
Sociale medier er gode til mange ting. Men måske ikke altid så sociale, som navnet antyder. Så længe leve møderne i virkeligheden.
Nogen, der er friske på en øl i aften?
Læs mere om de social mediers indflydelse på humør og psyke her.
Seneste kommentarer