Det er ikke kun blomsterhandlerne, der jubler på Mors Dag. Også for reklamebranchen har dagen udviklet sig til en af de store – uanset, om der er tale om annoncer eller om video.
Ifølge en artikel fra amerikanske Reelseo, så stiger seeningen for Mors Dags videoer på YouTube stærkt – videoer om ”Mother’s day” blev i 2014 set 127 millioner gange. Det er en stigning på 123% siden 2010.
Facebook overhaler YouTube
Men der er kommet en ny spiller på banen – Facebook. Og video på Facebook stormer frem. I 2014 så brugerne kun en Mother’s Day-video 215.000 gange. Men fra nytår til 8. maj 2015 (to dage før Mors Dag) var det tal steget til imponerende 63,1 million, mens YouTube måtte nøjes med 40,2 millioner hits.
Facebook har altså langt overhalet YouTube, selv om der faktisk kun er uploadet omkring 1000 Mother’s Day-videoer på det sociale netværk, mens 12 gange så mange har postet deres video på YouTube.
Noget af tallet skyldes, at Facebooks video begynder at spille automatisk og tæller med, når bare der er gået tre sekunder – uanset om brugeren har ønsket at se videoen. Og uden at vide, om vedkommende overhovedet har bemærket videoen i feedet. Konkurrencen har fået YouTube til også at implementere autoplay.
Skønne æblekager
Reelseo bringer en liste over de seks mest populære Mors Dags-videoer. Linket følger i bunden af dette indlæg. Så jeg vil bare bringe nummer et – nogle meget appetitlige æblekager med unikt design fra den australske radiostation Fox FM. Set over 12 millioner gange – og delt 280.415 gange! Videoen vil i ørigt let kunne klippes om og bruges også til jul, fødselsdage mv. Og helt i overensstemmelse med den nyeste trend er den delt på Facebook.
<cite=”/FoxMelbourne/videos/827388850648279/”>Looking for something easy to make this Mother’s Day, try this nice warm treat.RECIPE … bit.ly/ApplePieFlowerPosted by Fox FM on 22. april 2015
Pandora med på listen
Danske Pandora har også fået en plads på listen med en video, der også er delt flittigt i Danmark – de blindfoldede børn, der skal føle sig frem til deres mødre. Reklamen for Pandora er holdt diskret til de smykker, kvinderne har på. Det er jo den moderne form for Content Marketing, der ofte har en stærk virkning, selv om undertegnede er en af de håbløse mænd, der slet ikke havde bemærket, at kvinderne havde smykker på…
Mor med på videoen
I Danmark har Klara Holm, der har delt over 1000 videoer om skønheds- og plejeprodukter på YouTube, inviteret sin mor med på video i dagens anledning. Det tager mange af hendes over 16.000 faste følgere godt imod. Videoen kom på i sidste øjeblik, men har alligevel fået over 6.000 klik.
Klara Holm deler sine videoer på YouTube. Med Facebooks gennembrud på videoområdet skulle hun måske også overveje at bruge Facebook. Ligesom alle andre bør tage Facebook alvorligt, når det drejer sig om video som markedsføring.
Seneste kommentarer