Pandemiafsnit til coronapatienter

Corona Pandemi

Pandemiafsnit til coronapatienter

Mens Nordjylland netop har fået sit første tilfælde af corona og sundhedsvæsnet i Lombardiet i Italien er ved at bryde sammen på grund af virussen, har Aalborg Universitetshospital gjort sin nye pandemiafdeling klar til netop coronapatienter.

Afdelingen er indrettet i det tidligere patienthotel og har – ud over undersøgelsesstuer – 30 almindelige sengepladser og 17 intensivpladser.

Patienten er dog ikke indlagt på det nye afsnit, men er i hjemmekarantæne.

I videoen kan du høre cheflæge Henrik Nielsen fra Infektionsmedicinsk Afdeling og sygeplejefaglig direktør Lisbeth Lagoni fortælle om afdelingen, udvælgelse og uddannelse af personale og de kan se billeder fra de nye stuer.

Samtidig er situationen i Italien nærmest ude af kontrol og viser med tydelighed, hvor meget den nye virus kan belaste sundhedsvæsnet. En fjerdedel af landets befolkning – 15 millioner mennesker – er blevet isoleret i deres byer og regioner. Og sundhedsvæsnet er ved at bryde sammen under de mange behandlingskrævende patienter. Forhåbentlig går det ikke bare tilnærmelsesvis så slemt i Danmark.

“Vi er nu tvunget til at lave intensivbehandling i gangene, på operationsstuerne, på genopvågningstuerne. Vi har tømt hele afdelinger af hospitalet for at skabe plads til alvorligt syge. Et af verdens bedste sundhedssystemer, det lombardiske, er et skridt fra at bryde sammen.

Situationen er så alvorlig, at vi beder om en tidobling af sengepladserne på intensivafdelingerne. Antallet af hospitalsindlagte forventes den 26. marts at være 18.000 syge, af hvilke mellem 2.700 og 3.300 vil kræve intensivbehandling. I dag er der allerede over tusind patienter i intensivbehandling, eller som risikerer at få det værre fra det ene minut til det næste.”

Det siger chefen for regionen Lombardiets koordinering af intensivbehandling i et interview:

https://www.corriere.it/cronache/20_marzo_07/coronavirus-stiamo-creando-terapie-intensive-anche-corridoi-cb01190a-60be-11ea-8d61-438e0a276fc4.shtml?fbclid=IwAR2ISncRMVLYn1kjj6Q4RFQI2AcgFyoMbmV0G9Galzf5aJigGMBjJw7NipE

Oversættelse: Uffe Gardel

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *