Blog fra Video2web.dk

Facebook snart klar til video

Giganten blandt de sociale medier, Facebook, ventes snart klar med videoreklamer. Foreløbig er projektet dog udsat fra foråret, da Facebook og Mark Zuckerberg er noget nervøse for, om langsomme videoreklamer vil irritere Facebooks over 1,1 milliard brugere.

En videoreklame på Facebook tegner til at blive overordentlig dyr for de fleste danske firmaer. I hvert fald hvis man ønsker at ramme alle brugere på hele kloden. For så ventes et 15 sekunders videoklip at koste $2-2,5 mio. – eller 10-15 mio. danske kr.
Alligevel bliver muligheden interessant for danske annoncører og danske videoproducenter. For dels vil Facebook selvfølgelig indføre mulighed for at ramme en mere begrænset målgruppe mod en lavere pris. Foreløbig har jeg hørt tale om sortering efter køn og alder, men det ville da være mærkeligt, om ikke geografi blev en mulighed også.
Dels vil videoreklamer på Facebook gøre mediet endnu mere udbredt og accepteret. Det vil sandsynligvis smitte af på det øvrige marked for annoncering og igen rykke ved balancen mellem tv-reklamer og online video-reklamer. I forvejen ventes markedet for videoreklamer i USA at vokse med 40% i år ifølge eMarketer – andre forventer en tredobling i år 2017.
Foreløbig har den unge Mark Zuckerberg dog en del at tænke på. For ikke at skræmme kunderne væk, skal videoreklamer kun vises i begrænset omfang, de skal downloade hurtigt og der skal tages stilling til om, om brugerne kan slå videoerne fra.

Højst tre videoer om dagen
En artikel i The Wall Street Journal citerer kilder hos både Facebook og blandt annoncører. Angiveligt afprøver Facebook forskellige løsninger over for grupper af brugere. Avisens kilder peger på, at der kun vil blive vist videoer fra en annoncør om dagen på den enkelte Facebookbrugers side – dog kan den samme annonce dukke op tre gange om dagen. Varigheden bliver 15 sekunder, men måske med mulighed for at køre tre videoer i en karrusel.
Avisen mener også at vide, at videoerne vil starte automatisk, men uden lyd. Hvis man så klikker på dem, starter de forfra med lyd. Om det bliver løsningen, får vi forhåbentlig svaret på i løbet af efteråret.
Foreløbig er folkene hos Facebook på overarbejde for at finde den rigtige løsning på udfordringer med både indhold og teknik

Artiklen fra The Wall Street Journal

Tak for du deler mit indlæg
Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
Linkedin
Share on email
Email

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *